"Det har været en fantastisk tur – især på grund af rejselederen"

På cykeltur på Bali
Vi kunne godt skrive en masse om, hvorfor vi er glade for vores dygtige rejseledere – men giver i stedet ordet til gæsterne. Her får du et udpluk af evalueringerne fra tidligere gæster, så du med deres egne ord kan læse, hvordan de oplever rejselederne. Alle citater er taget fra gæsternes evalueringer, som også kan findes på vores hjemmeside.

"Vores rejseleder var intet mere end fantastisk. Hun var en omvandrende historiebog og kunne svare på alle spørgsmål, dertil kom, at hun var enormt sød, venlig og meget hjælpsom. En sand perle."

"Fantastisk spændende rejse med uforglemmelige oplevelser. Guiden er en meget kvalificeret rejseleder, altid velforberedt, engageret og humoristisk. Klarede alting uden vi opdagede, der var problemer. Hun er en dygtig organisator og tilbyder sin hjælp til besøg om aftenen og gåtur om dagen."

"Vores danske rejseleder, der fulgte os HELE turen, var fantastisk engageret og med stort indblik i det japanske samfund. Samtidig en dygtig rejseleder med evne til at formidle på en gribende og spændende måde. Han viste overblik, samlede og lyttede til alle. Vi var godt trætte til aften, hvilket var helt ok, for vi havde oplevet en masse i dette spændende land."

"Vi har lige været på krydstogt fra Florida til Los Angeles gennem Panamakanalen. Det har været en fantastisk tur, især på grund af rejselederen. Han var helt fantastisk og meget levende. Han fortalte meget levende om de lande, vi skulle besøge. En af dagene havde han faktisk fri, men arrangerede alligevel en bytur til fods. Han er utrolig dygtig og behagelig at være sammen med. Ham skal I holde fast i. Vi rejser meget og plejer ikke at bruge rejselederen særligt meget. Jeg plejer at solbade, når der er foredrag. Men denne gang vandt rejselederen over solen."

"Utrolig velforberedt og professionel rejseleder skal man kigge LAAAANGT efter. Sikke en viden og passion han havde, virkelig en fornøjelse. Junglen og dyrene var mit primære mål, men rejselederen formåede at finde alt det spændende i storbyerne også."

"Fantastisk oplevelse med en super rejseleder, som var på døgnets 24 timer. Vi blev klædt godt på, inden vi skulle i havn. Rejselederen holdt to foredrag, hver gang vi havde en dag på havet, og hver aften kom brevduen med orientering om morgendagen. Ingen var i tvivl om, hvornår vi skulle møde eller hvor, osv. Selv de dage, hvor vi skulle i havn på egen hånd, arrangerede han lige en udflugt på havnen. Selvfølgelig skulle vi selv betale, men sikke nogle oplevelser vi fik de dage også, i stedet for bare at gå en tur på havnen. Super, super. Vores rejseleder bor i Mellemamerika og har gjort det i 17 år."