Rejs på andres anbefaling

Læs tidligere gæsters anmeldelser inden du bestiller din rejse
Du vil ud at rejse og er ved at finde den helt rigtige tur. Der er mange faktorer at tage stilling til – og kan man nu regne med rejsebureauernes flotte beskrivelser af alt fra hoteller til oplevelser?

På Albatros’ hjemmeside kan du nemt se, hvad andre gæster synes om en rejse. Hvad var den største oplevelse? Hvordan var rejselederen? Og hvad med hotellerne? Du kan altså læse andre gæsters mening – råt for usødet. Vi tror nemlig på, at andres ærlige mening, ris, ros og gode tips kan hjælpe dig med at finde den helt rigtige tur – for dig.

Alle anmeldelserne er skrevet af gæster, der allerede har været på turen. Albatros samarbejder med den amerikanske virksomhed Bazaarvoice, som håndterer indsamlingen af anmeldelserne og visningen af dem på vores hjemmeside. Bazaarvoice er også din garanti for, at anmeldelserne rent faktisk er skrevet af vores gæster, og at Albatros ikke har ændret i dem. Vi bruger naturligvis også anmeldelserne internt til at forbedre vores rejser. Feedbacken fra vores mange erfarne gæster er en uvurderlig ressource til at udvikle eksisterende og nye rejser.

Tag dig tid til at dykke ned i anmeldelserne og bliv klogere på vores rejser – der findes vel ikke noget mere betryggende end at rejse på andres anbefaling!