Fakta Island

Herunder kan du læse en række praktiske oplysninger i forbindelse med din rejse til Island.
  • Sprog Islandsk
  • Hovedstad Reykjavik
  • Indbyggere 332.000
  • Religion Protestantisme
  • Valuta Islandsk krone
  • Areal 103.000 km2
Valuta og kreditkort

Islands møntfod er króna – flertal krónur (ISK). Vekselkursen er normalt bedre i Island end i de danske banker. Kreditkort kan anvendes de fleste steder.

Tidsforskel

Island hører under Greenwich Mean Time (GMT) året rundt. Tidsforskellen mellem Danmark og Island varierer efter vores sommer- og vintertid.

Sommertid: - 2 timer/vintertid: - 1 time.

Prisniveau

Da de fleste varer skal importeres til landet, er priserne generelt høje i Island. Regn med gennemsnitligt 15-20 % højere priser end i Danmark. Enkelte ting er dog billigere end i Danmark.

Transport i Island

På vores udflugter i Island kører vi i moderne busser af god standard.

Drikkepenge

Drikkepenge er indeholdt i priserne på tjenesteydelser i Island. Der er ingen forventning om drikkepenge, men heller intet forbehold over for at modtage dem.

Elektricitet

Island har 220 volt. De fleste steder i Island er stikkene som i Danmark, dog kan enkelte stikkontakter være af amerikansk type, så medbring for en sikkerheds skyld en adapter.

Telefon og internet

Den internationale landekode for Island er +354. Mobiltelefoner fungerer ikke i de helt øde områder, og der kan også være udfald på øde strækninger. I EU-landene samt i Norge og Island kan du bruge dit mobilabonnement til samme pris som i dit hjemland – både når det gælder telefoni og datatrafik (roaming). Mobilselskaberne kan dog sætte en grænse for, hvor meget mobildata du kan anvende i udlandet, så tjek med dit mobilselskab, hvad der indgår i dit abonnement.

Der er god internetadgang på de fleste hoteller, barer og caféer i Reykjavík.

Drikkevand og hygiejne

Man kan drikke vandet direkte fra hanerne, og det er lækkert. Toiletforholdene er af dansk standard, men der kan være langt mellem toiletterne ude på landet.

Takt og tone

Værn om den islandske natur. I mange områder er bevoksningen følsom, og jorden ujævn og løs. Skader på planter kan være lang tid om at hele på grund af Islands korte årlige vækstperiode. Respektér privat ejendom, kryds afspærringer med forsigtighed, og luk låger efter dig.

Rygning

I Island er det forbudt at ryge på alle offentlige steder.

Islandsrejser

  • Vinterstemning i Island

    Kom med på en prægtig vinterrejse til Island med frosne vandfald, magisk nordlys i de vinterhvide landskaber og kulturelle oplevelser i hippe Reykjavik

    4,1
    • 4 afrejser
    • 4 dage
    • Fra 7.698,–
    fra København
  • Island – rundrejse i sagaernes land

    Storslået oplevelsesrejse gennem lavaøens smukke landskaber og farverige historie fra sagatiden til i dag

    4,4
    • 2 afrejser
    • 8 dage
    • Fra 15.998,–
    fra København
  • Albatros’ skib

    Fra Island til Grønland i Erik den Rødes kølvand

    Ekspeditionskrydstogt fra Reykjavik via Østgrønland til Kangerlussuaq ad samme rute som Nordboerne sejlede for mere end tusind år siden

    4,5
    • 29-07-2024
    • 11 dage
    • 52.998,–
    fra København
  • Ekspeditionstogt til solformørkelse i Grønland

    Oplev et af naturens mest spektakulære fænomener på en af verdens mest imponerende destinationer. Tag med til total solformørkelse i det vilde Østgrønland.

    • 10-08-2026
    • 13 dage
    • 134.998,–
    fra København