Fakta USA
Herunder kan du læse en række praktiske oplysninger i forbindelse med rejser til USA.-
Sprog Engelsk
-
Hovedstad Washington DC
-
Indbyggere 324 mio.
-
Religion Kristendom
-
Valuta Amerikansk dollar
-
Areal 9.833.517 km2
Værd at vide
Pas og visum
Hvis du er statsborger i Danmark, skal du ikke have visum til USA, hvis opholdet i USA er kortere end 90 dage (amerikanerne kalder det Visa Waiver Program). Alligevel er der en række formaliteter, der skal være i orden inden afrejsen.
1. Tjek, at dit pas er gyldigt i mindst seks måneder efter hjemrejsedatoen fra USA.
Kopi af dit pas (kun fotosiden) skal indsendes til Albatros Travel, så vi kan sende de nødvendige oplysninger til flyselskabet.
2. Udfyld indrejsepapirerne på nettet via ESTA (Electronic System for Travel Authorization) på hjemmesiden www.esta.cbp.dhs.gov. Det koster USD 21, som betales med et kreditkort. Systemet svarer hurtigt, om indrejse er godkendt, eller det er nødvendigt at søge om visum. Godkendelsen er gyldig i to år. Sidste frist for udfyldelse af indrejsepapirer via ESTA er 72 timer før afrejse, men få det gjort snarest. Hvis kravene er opfyldt, behøver du kun at medbringe gyldigt pas og nummeret på den såkaldte ESTA-godkendelse. Afgivelse af oplysninger til ESTA samt rigtigheden af disse påhviler alene dig som rejsende, og manglende eller mangelfuld afgivelse af oplysninger kan i værste fald føre til afvisning ved check-in og dermed tab af rejse.
OBS: Der findes bureauer, der via deres hjemmesider tilbyder ESTA-registrering mod et ekstra gebyr på USD 60. Hvis du vil undgå dette, skal du sikre dig, at du vælger ESTA’s officielle hjemmeside (www.esta.cbp.dhs.gov).
Du kan læse mere om ESTA og om at udfylde indrejseformularen på www.albatros-travel.dk/praktisk/indrejse-i-usa-esta
Vær opmærksom på, at hvis du rejser med børn, skal børnene have hver sit pas. Børn indskrevet i forældres pas accepteres ikke.
Er du ikke dansk statsborger, skal du undersøge, hvilke regler der gælder for dig. Det er dit ansvar at sørge for, at du har de korrekte rejsedokumenter, når du møder i lufthavnen.
Paskontrol
Toldregler
Tidsforskel
Transport i USA
Prisniveau i USA
Drikkepenge
I Danmark er vi vant til, at regningen inkluderer betjening. Men sådan er det ikke i USA. Servicepersonalet i USA er lavt lønnet, og de er afhængige af drikkepenge. Måske derfor er betjeningen i USA oftest bedre end i Danmark. På restauranter skal man altid give 15 % i drikkepenge, hvis man er tilfreds med betjeningen. Vær dog opmærksom på, at nogle restauranter – ofte de finere – lægger service charge på regningen, og så skal der ikke gives drikkepenge. Fastfoodrestauranter som f.eks. McDonald's har ingen betjening, og der skal derfor ikke betales drikkepenge.
Også amerikanske lokalguider og buschauffører forventer i løbet af rejsen at modtage en vis sum drikkepenge. Vi anslår et beløb i vores rejseprogram, således at du hjemmefra kan tage højde for dette. Rejsens pris inkluderer ikke personlige drikkepenge, da det er et individuelt anliggende.
Ved krydstogter gælder andre regler, se det specifikke program for din rejse.
Valuta og kreditkort
Elektricitet
Telefon og internet
I USA fungerer ældre dualband-mobiltelefoner ikke. Det skal være triband-mobiltelefoner, som også de fleste danskere benytter. Det er forholdsvist dyrt at benytte sin mobiltelefon i USA, og det er smart at købe taletidskort – prepaid phone cards – til de internationale opkald.
Ved opkald fra USA til Danmark trykkes: 011-45 + det ottecifrede danske nummer. De fleste hoteller – men ikke alle – har trådløst internet, hvis du selv medbringer computer eller iPad. Desuden har de fleste hoteller computere, der kan lejes eller lånes gratis af hotellets gæster.